Som vognmand skal man lige huske at bakke tilbage lidt

Ved at bakke tilbage menes ikke i den direkte forstand med at bakke med en vogn, men hvis man er vognmand er man nogle gange også nødt til at kunne sige: Nej!

Og det skal man specielt kunne sige på medarbejdernes vegne eller huske, at den mulighed også foreligger, uden at man så ryger ned i hierarkiet eller bliver set ilde til, for alle medarbejdere skal trives.

Lad os tage det første først, hvor man som vognmand lærer at sige fra, for her menes ikke den fornuftige, hvor man takker nej til en ugunstig vare eller et samarbejde, man ikke vil kendes ved.

Dette “nej” drejer sig nærmere om, at man formår at huske, at når man enten på kort sigt eller lang sigt har uddelegeret noget arbejde til andre mennesker i virksomheden, så skal man hverken prøve at tage opgaverne til sig igen, specielt ikke hvis det er fordi, man har brug for aflast.

Men hvis medarbejderne så skal bruge mange råd, så kan man hjælpe dem med at indføre dem i dem, men så skal man også sige til dem, at i det lange løb skal de lære at klare opgaverne selv, så man ikke skal træde til hver gang.

På det andet område er der det med medarbejderne, for der måske lander mange arbejdsopgaver hos dem, som andre medarbejdere overdrager til dem, eller man selv som blandt andet vognmand i århus giver nogle opgaver til en medarbejder, fordi vedkommende er god til at sige “ja”.

Det giver selvrespekt og respekt fra andre at afvise en opgave – og gerne med et smil.

For ellers ender man bare med at blive udnyttet som arbejdskraft, og det skal denne vognmand også evne at se ved vedkommendes medarbejdere, så de ikke bliver overudnyttet og dyrket rovdrift på dem – specielt fra ens egen side.

Anders Lundtang Hansen