Undgå kartelvirksomhed ved erhvervsejendomme

Man kan købe sig ind i erhvervsejendomme på flere måder, hvor man måske ikke er butikken selv, der ejer lejemålet, men hvor man lejer sig ind i nogle bygninger, hvor man betaler husleje til en udbyder, der eller forpagter disse bygninger.

Det er ofte ejendomsinvestorer, er lever af eller har som sidegesjæft, at man poster penge i bygninger, som man erhverver sig, som man så lejer ud til en bestemt pris, der i dette eksempel er til erhverv, men det kunne også være som lejeboliger, institutioner med videre.

Nogle gange slår disse investorer og ejendomsspekulanter ned på nogle ejendomme, der skal laves om til erhvervsmål, eller man overtager nogle ejendomme fra nogle andre, der gerne vil videregive deres lejemål til nogle andre for at investere pengene andetsteds.

Den slags ser man tit, fordi boligmarkedet forandrer sig, og fordi investorerne måske skal bruge pengene til noget andet.
Dette gør ikke sikkerheden særlig god for selve de indlejede firmaer, men omvendt er det jo lidt som almindelig menneske, hvor man ejer et hus, kontra man kan tilkalde viceværten, når der er problemer.

Der er fordele og ulemper ved alt.

Men ligesom man oplever ved, når kommuner sender opgaver i udbud, så skal disse indhentede bud gerne komme uafhængigt fra hinanden (der er selvfølgelig mange flere krav i disse bud såsom planer, budget med videre), så man ved, at disse ikke står i ledtog med hinanden.

Dette ville nemlig underminere markedet, hvis disse investorer kunne aftale priser internt og få det hele for en slik.

På samme måde skal man passe på med at aftale priser internt med andre investorer, så man kan gøre sig et godt kup, hvor end disse ejendomme er henne i landet.

Det vil nemlig lugte af aftalt spil, og den slags er ikke noget, man ser vellidt til i Danmark.

Anders Lundtang Hansen